Politi glemte hashplanter i lejebil

Skrevet af Lotte Sørensen

15/10/2013

Dagens topnyheder

John McKinnon undrede sig en smule over lugten i bilen, som han hentede lidt udenfor Glasgow, efter politiet havde brugt lejebilen til et razzia mod et gartneri fyldt med hashplanter.

Men det var først, da han kom tilbage til sit arbejde, at han opdagede, at politiet havde efterladt flere poser med de suspekte planter. Det skriver metro.co.uk.

- Jeg har ingen andelse om, hvordan jeg ville have forklaret, hvad der var sket, hvis jeg var blevet stoppet på vejen. Det er uhyggeligt, siger han.

Læs også: Politiet afslører stort skunk-gartneri ved Esbjerg

Han ringede straks til politiet, som lovede, at nogen ville få deres 'røv på komedie'. Alligevel tog det halvanden time, før nogle betjente kom for at hente de beslaglagte planter. Betjentene undrede sig, hvordan det kunne lade sig gøre at glemme planterne. Men de havde hverken tak eller undskyldning til John McKinnon.

- Jeg er vred over, at de lod mig køre væk med planterne på den måde, siger han.

Politiet har ikke lyst til at udtale sig om sagen, men en talskvinde bekræfter dog, at de er ved at undersøge sagen.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med