Politi i Nepal: Mindst 449 omkom ved skælv

Antallet af dræbte ved skælvet i Nepal er steget til 449, siger politiet i Kathmandu til Reuters.

En ledende diplomat ved Nepals ambassade i New Delhi siger, at "det er muligt, at hundredvis af mennesker er døde i forskellige områder i landet."

- Muligvis er hundredvis af mennesker omkommet forskellige steder i landet - navnligt i Kathmandu og Pokhara, siger diplomaten Krishna Prasad Dhakal.

Myndighederne er kun langsomt ved at danne sig et overblik over antallet af døde og sårede, ligesom der ikke er bekræftede oplysninger om omfanget af ødelæggelser i det fattige land.

/ritzau/Reuters

Dagens Gossip

Dagens TV