Politi i USA anholder fem personer for skud mod betjente

Skrevet af admin

12/07/2016

Mest læste i dag

Politiet i Washington har tidligt tirsdag anholdt fem personer, som ifølge politiet havde åbnet ild mod betjente på patrulje.

Der er ingen meldinger om sårede, skriver nyhedsbureauet AP.

Hændelsen sker i forlængelse af skyderier mod betjente flere andre steder i landet.

Drab på fem politibetjente i Dallas for fem dage siden har rystet hele USA. Mandag aften blev to retsbetjente dræbt i Michigan.

Dustin Sternbeck, en talsmand for politiet, fortæller ifølge Chicago Tribune, at betjente besvarede flere skud, der blev affyret mod dem.

Hændelsen skete efter en anmeldelse om skyderi i den sydøstlige del af byen. En patrulje kørte til stedet, og her blev betjentene beskudt.

Patruljen bad gerningsmændene stige ud af bilen. Efter en halv time overgav de sig, skriver Chicago Tribune.

/ritzau/