Politi: Ikke flere fynske krænkere på spil

Efter at Fyns Politi fredag anholdt manden, har flere piger fortalt politiet, at de også er blevet forfulgt af sexkrænkeren i den røde bil.

Men manden nåede kun at have den røde bil i tre-fire uger, inden han sidste år solgte den efter det andet overgreb. Det efterlader muligheden af, at der er flere sexkrænkere på spil, men den teori afviser Fyns Politi dog over for Fyens Stiftstidende.

»Det er ikke noget, der fortæller mig, at der er en ny mand på spil. Pigerne kan mene at have set noget, fordi bilisten kom i en rød bil,« fortæller efterforskningsleder Henrik Justesen til fyens.dk.

»Hvis han vitterligt ville fange pigen, havde han også indfanget et offer,« siger Henrik Justesen, der mener, at nogle af hændelserne baserer sig på misforståelser.

Han understreger dog, at man altid skal være opmærksom på sine børn og lytte til, hvad de har oplevet i løbet af dagen.

Dagens Gossip

Dagens TV