Politi leder efter onanerende krænker: Bad otte-årig røre ved sit lem

Torsdag aften blev en 8-årig pige udsat for blufærdighedskrænkelse i Ugerløse syd for Holbæk.

Politiet modtog en anmeldelse fra pigens mor, efter datteren omkring klokken 18.30 var blevet kontaktet af en fremmed mand.

Den fremmede mand lokkede pigen fra SFO'ens legeplads med hen ad en sti og ind i et buskads, hvor han forsøgte at få hende til at røre ved sit lem.

Læs også: Børnesex-robotter skal kurere pædofile

Pigen nægtede, og da manden begyndte at onanere, bad pigen om lov til at gå, hvilket han lod hende gøre. Herefter skyndte pigen sig hjem og fortalte om den skræmmende oplevelse til sin mor.

Hun kontaktede politiet, og efter en afhøring af den 8-årige, viste hun politiet gerningsstedet. Her hjalp patruljehunde blandt andet med at finde spor, der kan bruges i forbindelse med identifikationen af gerningsmanden.

Følg Dagens.dk på facebook - altid gratis nyheder og underholdning

Pigen beskrev manden som værende mellem 30 til 45 år, almindelig af bygning, cirka 180 centimeter, lyst hår på cirka 5 centimeter, overskæg og skæg under mund, meget beskidte negle og rødt mærke i panden, iført sort T-shirt, arbejdsshorts, som stoppede lige over knæet, beskidte arbejdssko.

Lokalpolitiet i Holbæk hører gerne fra personer, der har set gerningsmanden i området, eller som kan give oplysninger om hans identitet. Kontakt politiet på tlf. 114.

Dagens Gossip