Politi løslader eneste sigtede efter Bruxelles-bomber

Skrevet af admin

28/03/2016

Dagens topnyheder

Belgisk politi har løsladt den eneste person, som har været sigtet for bombeangrebene i Bruxelles tirsdag i sidste uge.

Manden, Faycal C., er løsladt på grund af manglende beviser, oplyser anklagemyndigheden ifølge nyhedsbureauet AFP.

Faycal C. er ifølge avisen Le Soir Faycal Cheffou, og han blev pågrebet torsdag.

Men de seneste døgn har der hersket tvivl om, hvorvidt han var manden, der blev fanget af overvågningskameraer i lufthavnen Zaventem.

Den forvirring steg, da belgisk politi mandag valgte at offentliggøre yderligere videomateriale af manden, der går sammen med de to gerningsmænd, som omkom i selvmordsangrebet i lufthavnen.

Faycal C. har arbejdet som freelancejournalist.

/ritzau/AFP