Politi og børn rammes af nulvækst

Det er ifølge ugebrevet første gang, at der regnes på, hvor påvirkede forskellige offentlige serviceområder bliver af en eventuel nulvækst.

Hvis sparekravet fordeles ligeligt ud over hele den offentlige sektor betyder det, ifølge AE, at der blandt andet er råd til 500 færre politifolk, og at forsvaret skal skære 800 personer.

Venstre har foreslået, at man friholder kernevelfærdsområder som sundhed, uddannelse og ældrepleje fra nulvæksten, men så kommer resten af den offentlige sektor til at holde endnu hårdere for.

De 500 færre politifolk bliver til 900, og 800 fratrædelser i forsvaret fordobles til 1600.

Samtidig kommer brandvæsen, fængsler, børnepasning, handicappede og andre velfærdsområder også til at kompensere ekstra, hvis sundhed, uddannelse og ældrepleje ikke skal påvirkes af nulvæksten.

Analysen konkluderer, at uanset om man smører personalereduktionerne ud over hele den offentlige sektor eller kun nogle områder, vil konsekvensen af nulvækst være 24.200 færre offentligt ansatte i 2020.

Derfor kræver økonomer, fagforbund og politikere klar besked fra Venstre om, hvordan partiet vil gribe nulvæksten an.

Beregningerne belyser dog udelukkende, hvordan nulvækst påvirker den offentlige beskæftigelse, understreger Chefanalytiker i AE Martin Madsen.

De tegner derfor ikke et direkte billede af kvaliteten af den offentlige service under nulvækst.

»Tallene belyser, at det ikke er rigtigt, når Venstre siger, at man kan køre med nulvækst i syv år, uden at det kan mærkes på den offentlige beskæftigelse. Det vil ramme beskæftigelsen,« siger Martin Madsen, der understreger, at alle områder vil blive påvirket.

»Det gælder også kerneområderne med de varme hænder. Og hvis man vil friholde dem, så rammer man de øvrige områder voldsomt hårdt. Det savner vi en ærlig debat om,« mener Martin Madsen fra AE.

Dagens Gossip