Politi om dødsbrand: Mand dræber søn og begår selvmord

En brand i en lejlighed i Holbæk fredag eftermiddag var resultatet af en familietragedie, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelse sent fredag aften.

To personer blev fundet døde i lejligheden, og politiet har nu færdiggjort undersøgelser på stedet.

- Undersøgelserne på stedet har fastlagt, at branden i lejligheden var påsat, formentligt af lejlighedens 40-årige mandlige indehaver selv. Det er ligeledes politiets teori, at den 40-årige efterfølgende har dræbt sin cirka syv måneder gamle søn for til sidst at begå selvmord, skriver politiet, der ikke ønsker at uddybe sagen, da det er en familietragedie.

De pårørende er blevet underrettet.

/ritzau/

Dagens Gossip

Dagens TV