Politi samler krisestab efter Vilks-skyderi

De relevante myndigheder er lørdag aften samlet for at koordinere indsatsen efter skyderi mod et debatarrangement på Østerbro i København.

Københavns Politi har oplyst, at man efterforsker skyderiet som en terrorhandling.

- Det eneste, jeg kan sige fra Rigspolitiets side, er at vi har indkaldt den Nationale Operative Stab, siger kommunikationsrådgiver Thomas Kristensen til Ritzau.

Den Nationale Operarative Stab (NOST) er det forum, hvor de forskellige myndigheder koordinerer indsatsen ved større hændelser, for eksempel terrorhandlinger.

Staben består af repræsentanter fra en fast række myndigheder. Ud over Rigspolitiet deltager Politiets Efterretningstjeneste, Beredskabsstyrelsen, Værnsfælles Forsvarskommando, Forsvarets Efterretningstjeneste og Sundhedsstyrelsen.

/ritzau/

Dagens Gossip

Dagens TV