Politi søger ejeren til en mystisk kasse

Fyns Politi mangler hjælp til at finde ejeren af en urkasse, der oprindeligt tilhører et Rolex-ur.

Uret er købt i Dubai, og kassen er fundet under en ransagning på Østfyn sammen med flere andre tyvekoster.

- Det er ret usædvanligt, at vi ligefrem efterlyse ejeren til en urkasse. Men nu er et Rolex-ur jo ikke hver mands eje, og desuden kan vi se på certifikaterne i kassen, at uret oprindelig er købt i Dubai i De Forenede Arabiske Emirater, hvor man jo ikke bare lige kommer forbi og køber et ur, siger politiassistent Jan Hougaard, der efterforsker sagen.

Politiet søger nu nogen, der kan have kendskab til urkassen, så det kan blive opklaret, hvor tyvekosterne, der blev fundet, stammer fra.

Ved du noget, så kontakt Fyns Politi på telefon 114 og henvis til journalnummer 2300-75217-00007-15.

Dagens Gossip