Politi søger vidner: Mand befamlede kvinde

Østjyllands Politi efterlyser vidner til et overfald på en yngre kvinde, der lidt over midnat - natten til lørdag - gik gennem Universitetsparken i Aarhus.

Kvinden gik ad C.F. Møllers Alle mod Kaserneboulevarden, hvor hun klokken 0.15 blev grebet bagfra og trukket ind i et buskads af gerningsmanden, der befamlede hende på kroppen.

I et forsøg på at få gerningsmanden til at stoppe slog og sparkede kvinden gerningsmanden i ansigtet. Han kan have skader i ansigtet efter dette.

Gerningsmanden beskrives som mørk i huden, 20-25 år og var iført en rødlig skjorte/skjortejakke.

Oplysninger i sagen kan gives til Østjyllands Politi på 1-1-4.

Dagens Gossip