Politi: Udbytte fra stjålne kreditkort blev spillet op

Skrevet af admin

04/07/2014

Mest læste i dag

En ung mand fra Børkop og jævnaldrende kvinde fra Nordjylland har samarbejdet om at score mange penge på stjålne kreditkort.

Pengene er gået til spil.

Det påstår i hvert fald Sydøstjyllands Politi, som fredag har fremstillet de to, som begge er 20 år, i grundlovsforhør ved Retten i Kolding.

Hos politiet er vicepolitiinspektør Carit Andersen tilbageholdende, når det gælder detaljerne om databedrageriet.

- De er sigtet for misbrug af stjålne kreditkort og har uberettiget fået et større beløb, siger han til Ritzau.

Manden skal have fået bistand af kvinden, lyder politiets sigtelse.

I alt er der stjålet omkring 400.000 kroner, skriver Vejle Amts Folkeblad.

De mange penge er blevet overført til spilkonti hos blandt andet Danske Spil.

Det lukkede retsmøde er endt med, at manden er blevet varetægtsfængslet i fire uger, mens kvinden skal være frihedsberøvet halvt så længe.

/ritzau/