Politichef i Köln træder tilbage efter masseovergreb

Skrevet af admin

08/01/2016

Dagens topnyheder

Politichefen i Köln træder tilbage efter de omfattende seksuelle overfald på mange kvinder i byen nytårsaften. Det oplyser kilder i politiet til flere nyhedsbureauer.

Politichefen Wolfgang Albers og mange af hans underordnede har været udsat for voldsom kritik, efter at et ukendt antal kvinder blev seksuelt krænket af mange af de omkring 1000 udenlandske mænd, som nytårsaften befandt sig ved Kölns banegård og byens domkirke.

Sagen har vokset sig så stor, at forbundskansler Angela Merkel og hendes regering fredag lovede, at der bliver slået hårdt ned på aggressive flygtninge og migranter, der bryder loven.

/ritzau/Reuters