Politiet: 27-årige Zaid Mohammed Al-Kayssi døde af skud på Frederiksberg

Skrevet af Elo Christoffersen

21/02/2013

Dagens topnyheder

Københavns Politi offentliggør nu navnet på den 27-årige mand, der er død efter skudepisoden på Finsensvej 5C på Frederiksberg. Der er tale om Zaid Mohammed Al-Kayssi.

Han blev i aftes skudt i aftes kort efter klokken 18, da han var på vej hjem fra arbejde. Han blev passet op ved sin bil af en ukendt gerningsmand. Gerningsmanden skød den 27-årige i brystet og flygtede fra stedet.

Københavns Politi har af hensyn til efterforskningen og opklaringen af sagen valgt at offentliggøre identiteten på dræbte, og håber derigennem at få yderligere oplysninger om motivet eller andre informationer, der kan lede politiet på sporet af gerningsmanden.

Offentligheden kan kontakte politiet på 1-1-4.