Politiet advarer: Falske pengesedler i omløb

En kunde betalte søndag eftermiddag lidt efter kl. 14 sine varer med en falsk 500 kroneseddel i Dagligbrugsen på Lovvej i Mogenstrup nær Næstved. Den mandlige kunde medbragte en taske, hvori der var mange 500 kronesedler.

Derfor opfordrer Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse både kunder og forretningsdrivende til at udvise forsigtighed i ved omgang med 500 kronesedler.

Politiet beskriver gerningsmanden som en mand på 20 - 30 år. Han er omkring 175 centimeter høj og almindelig af bygning.

Mandens hår er kort i siderne med hestehale i toppen og fuldskæg. Han var iført en grå trøje og sorte eller mørkeblå joggingbukser med påskriften ’72’ på venstre lår.

Tasken med de falske pengesedler i havde desuden en skrårem.

Hvis du har set gerningsmanden, opfordrer Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi dig til at ringe til dem på 114.

Følg Dagens Politirapport for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip