Politiet advarer: Læg ikke penge i bankers postkasser

Ude af drift! Benyt venligst postkassen.

Med denne besked har udspekulerede tyve i weekenden forsøgt at narre bankkunder til at smide deres penge i bankens postkasse, hvor det er meget lettere for tyvene at komme til det.

Beskeden blev i weekenden sat på døgnboksen hos fire bankfilialer i Odense. Det får nu Fyns Politi til at advare folk mod at falde for tyvenes nummer.

- Dette er en fremgangsmåde, der tidligere har været anvendt for at få bankernes kunder til at lægge penge i postkasserne, der er nemmere at opbryde end de sikrede døgnbokse, lyder det en pressemeddelelse.

Denne gang var sedlerne sat på ved Danske Bank på Næsbyhovedvej, Danske Bank på Faaborgvej, Nordfyns Bank på Skibhusvej og Nordea på Rugårdsvej. Heldigvis blev de opdaget af vågne borgere og bankansatte, der har fået skiltene fjernet, inden det er lykkes for gerningsmændene at få fyldt postkassen og efterfølgende opbrudt denne.

Skiltene sendes nu til nærmere undersøgelse ved politiets teknikere. Desuden er politiet ved at indhente videoovervågning fra bankerne.

Dagens Gossip

Dagens TV