Politiet advarer mod Netflix-snyd: Du risikerer, at de stjæler din identitet og bankoplysninger

Falsknere, der udgiver sig for at komme fra online-streaming-tjenesten “Netflix”, er på færde. Det advarer vores nabopoliti i Skåne den svenske befolkning om.

- Folk skal vide, de (bedragerne red.) er ude og fiske, siger Ditte Westin til det svenske nyhedssite, Nyheter24. Hun er talsmand for det svenske politis nationale bedragericenter.

Advarslen går på, at bedragerne, som det er set før, er ude efter folks identitet og bankoplysninger, og politiet understreger derfor, at det værste, folk kan gøre, er at oplyse personlige informationer på mail eller via andre henvendelser.

- Det vigtigste er at forstå, at ingen større, seriøse foretagender, beder om at få dine person- eller kontooplysninger via mail. Får man sådan en meddelse eller mail, så er det bedragere, der står bag, advarer Ditte Westin.

Se nedenfor, hvordan det ser ud, når bedragerne forsøger at fuppe svenskerne. Og besvar endelig ikke noget, der minder om det, hvis det skulle ske, at der kommer en dansk version af fupnummeret.

Dagens Gossip