Politiet advarer om giftig røg nær Holstebro

Midt- og Vestjyllands Politi advarer sent onsdag aften om giftig røgudvikling fra en brand i et større lager af affaldsspånplader øst for Holstebro.

Politiet beder beboere i området om at blive indendørs og lukke vinduer og døre, hvis de kan se eller lugte røgen.

Det er på adressen Bækgårdvej 5 i Sevel, at branden raser. Røgudviklingen foregår i nordøstlig retning, oplyser vagtchef Midt- og Vestjyllands Politi, Jørgen Christensen.

Brandalarmen lød klokken 21.27, og ved midnat stod slukningsarbejdet fortsat på.

- Man er ved at have bekæmpet ilden, men røger er fortsat meget kraftig, fortæller Jørgen Christensen.

Det er - ifølge vagtchefen - limen i spånpladerne, der gør røgen giftig.

Der er ikke mulighed for sirenevarsling i området.

/ritzau/

Dagens Gossip