Politiet advarer om løse tagsten i Aarhus

Det er ikke ufarligt at bevæge sig udenfor, og den kraftige blæst får nu Østjyllands Politi til at advare om løse tagsten i Aarhus.

- Vi har fået adskillige henvendelser om løse eller nedfaldne tagsten i hele Aarhus by. Kig opad og respekter venligst afspærringer, skriver det på Twitter.

Mandag morgen fik en 41-årig kvinde og mor til to en tagsten i hovedet på Frederiksberg.

Hun har prådraget sig livsfarligt kraniebrud og kæmper i øjeblikket for sit liv på hospitalet.

Det var vinden, der fik tagstenen til at falde. Dele af området, hvor kvinden blev ramt, er afspærret.

Københavns Politi opfordrer også til at være forsigtig, hvis man går udendøre.

Dagens Gossip