Politiet advarer om svindleres nye vandtrick

Skrevet af Jesper Larsen

17/07/2015

Dagens topnyheder

En serie nye tyverier fra ældre borgere i Malmö får nu svensk politi til at udsende en advarsel om trictyvenes seneste påfund. 

Tyverierne er foregået i Malmö, og derfor er det nærliggende at tro, at fremgangsmåden vil kunne komme til Danmark inden længe. 

Denne gang udgiver de sig for at være fra vandværket, der skal tjekke de ældres vandmålere, skriver SVT Skåne

- Det er altid ældre mennesker mellem 80 og 100 år, der bliver ramt. Ofte bliver den ældre borger bedt om at stå på badeværelset og tænde for vandet, mens 'vandkontrollanten' angiveligt tjekker trykket på rørene i et andet rum. 

Men i stedet går tyven rundt og leder efter værdier, siger Lars Förstell fra Skånepolisen. 

Skåne har været ramt af en byge af disse tyverier på det seneste, og tricket adskiller sig fra tidligere, hvor tyvene har udgivet sig for at være hjemmehjælpere, brandmænd og håndværkere. 

Lars Förstell kalder tyverierne 'forfærdelige', fordi de går ud over de ældre, der er tillidsfulde og ofte også ser og hører dårligt. 

I det ene tilfælde blev en ældre dame endda ringet op en halv times tid inden tyveriet, hvor hun fik at vide, at der ville komme en vandkontrollant forbi. 

- det var grimt gjort. Måske der skulle være en regel om, at viceværten skal sende papirer om disse kontroller ud i god tid, siger han. 

Han advarer alle om at hoppe på tricket, og han har selv advaret sin ældre mor om at lukke fremmede ind. 

- Jeg har selv sagt til min mor, at hvis noget lignende sker, skal hun bede dem om at komme igen en anden dag. Der må jeg eller et andet familiemedlem tage kontakt me d viceværten og undersøge sagen. For så presserende kan det ikke være at kontrollere vandet, siger Lars Förstell. 

Følg Dagens Politirapport for flere lignende artikler: