Politiet advarer: Pas på svindlere når du søger bolig på nettet

Der er blevet den tid på året, hvor rigtig mange unge landet over får at vide, om de er blevet optaget på deres drømmestudie.

Det betyder også, at en hel del nye studerende inden længe skal ud og lede efter studiebolig i landets større byer, hvor der traditionen tro, er rift om boligerne.

I den forbindelse er der dog mange, der bliver snydt af falske udlejere, og hos Københavns Politi forklarer man om, at man hvert år på denne tid ser en klar stigning i antallet af anmeldelserne om bedrageri i forbindelse med udlejning af studieboliger.

Derfor advarer politiet fremtidige studerende om, at man skal være på vagt, når de leder efter en billig boliger på nettet.

Hos Københavns Politi oplevet man mange former for snyd med boliger på nettet. Det kan eksempelvis være personer, som lejer en lejlighed i en kort periode, slår lejligheden op på nettet som billig studiebolig og efterfølgende fremviser lejligheden, som var det deres egen.

De interesserede bliver så bedt om at indbetale depositum – ofte til en udenlandsk konto. Den falske udlejer forlader herefter lejligheden og forsvinder.

Dette er blot én af mange metoder. Boligsvindlerne udnytter ofte manglen på boliger til at få de boligsøgende til at være mere uforsigtige, end de ellers ville være, fortæller Københavns Politi, der dog har samlet et par gode råd, der kan hjælpe boligsøgende udenom de meste oplagte faldgruber:

- Finder du en lejlighed på en hjemmeside, så se efter hjemmesidens kvalitet (dette råd gælder ikke kun i forbindelse med boligsøgning men for al handel på nettet) Virker hjemmesiden eller annoncen "kunstig", er den skrevet på dårligt dansk, eller er den grafisk dårligt lavet. Ring evt. til personerne eller firmaet bag hjemmesiden og krydscheck oplysningerne.

- Mød din udlejer ansigt til ansigt, og overfør aldrig penge før du har en underskrevet lejekontrakt, og heller ikke hvis du kun har haft telefon- eller mailkontakt.

- Hvis du har kontakt med en person, der udgiver sig for at være ejer eller udlejer af en bolig, så check adressen på lejemålet på www.boligejer.dk. Her kan du se, hvem den reelle ejer af en adresse er.

- Når udlejer beder om at få indbetalt indskud/depositum, så vær meget på vagt hvis det skal være i kontanter, eller pengene skal overføres til en udenlandsk konto. Mange falske udlejere har konti i udlandet, og når først pengene er overført til en udenlandsk konto, er de svære at få tilbage. Og husk at man selv hæfter ved overførsler, i modsætning til når du bruger dit dankort.

- Brug din sunde fornuft og mavefornemmelse. Hav is i maven og lad dig ikke presse. Hvis et tilbud virker for godt til at være sandt, så er det det sikkert!

Følg Dagens Advarsler for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip

Dagens TV