Politiet advarer: Sådan bliver du svindlet i pirat-taxaer

Efter flere tilfælde af grov svindel af chauffører af pirattaxer, advarer Østjyllands Politi nu mod at køre med dem. 

Den seneste uge er tre personer blevet groft bedraget, og de to af dem skete i sidste uge natten til lørdag. 

De ulovlige taxer har været af mærket Mercedes og BMW, og chaufførene har været af anden etnisk herkomst end dansk. Fremgangsmåden har været den samme i alle tilfældene. 

- Undervejs tankes bilen med offerets dankort. Koden aflures og under forskellige fremgangsmåder lykkedes det chaufføren at stjæle kortet. offeret opdager ikke noget, før de hører fra banken, at kortet er spærret. Det sidste tilfælde skete i nat, hvor en mand tog en pirattaxa fra midtbyen og hjem. Samme fremgangsmåde, oplyser Østjyllands Politi. 

I det ene tilfælde var gerningsmanden endda så fræk, at han bad om at låne offerets toilet, så han kunne stjæle kortet. 

- Kort og godt, sig nej tak til tage en pirattaxa. Der er gentagne gange advaret mod dem, men det til trods fortsætter sagerne med at komme ind, og fremgangsmåden er altid den samme. Tag en af byens taxaer eller aftal med din kæreste, familie, naboer, venner, at de henter dig, så undgår du mange problemer, lyder formaningen fra politiet. 

Dagens Gossip