Politiet afblæser efterlysning: Forsvundne Ellen er fundet igen

Skrevet af Sol Stoffregen

04/10/2014

Dagens topnyheder

Syd- og Sønderjyllands Politi har gode nyheder i sagen om den forsvundne 71-årige Ellen Margit Olsen fra Horsens, der i eftermiddags cyklede fra et sommerhus i Grærup ved Oksbøl.

Hun er fundet i god behold lyder meldingen fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Læs også: Forsvandt under cykeltur: Har du set demente Ellen?

Det var en 35-årig kvinde, der bemærkede en person svarende til signalementet af den forsvundne kvinde, der cyklede rundt i et sommerhuområde ca. 10 kilometer fra Grærup. Den opmærksomme kvinde, der havde set politiets efterlysning, slog alarm.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med  

En patruljevogn hentede Ellen, som beskrives som en lettere dement kvinde, der kan have svært ved at orientere sig. Ellen er blevet genforenet med sin ægtefælle.

Ved 15.30-tiden cyklede Ellen Margit Olsen fra sommerhuset i Grærup, hvor hun holdt ferie med sin ægtefælle.