Politiet afslører stort skunk-gartneri ved Esbjerg

Politiet har mandag slået til mod et større skunklaboratorium i Tjæreborg ved Esbjerg.

Skunk er en forædlet og særlig stærk type cannabis, og politiet har fundet i omegnen af 300 skunkplanter på en adresse på Nørremarksvej.

- Vi har en enkelt anholdt i sagen, fortæller vagtchef Erik Lindholdt fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

- Det, man skal være opmærksom på rundtomkring, det er, at det er høstsæson for hamp netop nu og de næste tre-fire uger frem.

- Så hvis folk er opmærksomme på væksthuse med hamp, så vil vi meget gerne vide om det. Så vil vi gerne hjælpe til med at høste, tilføjer vagtchefen.

Bliv ven med Dagens Esbjerg på Facebook - Altid gratis nyheder

Skunkplanter, der dyrkes indendørs under vækstlamper, er en forædlet og meget stærk udgave af den almindelige hampplante.

Ved dyrkning af skunk gives planterne særlig gode vækstbetingelser, så koncentrationen af det euforiserende stof tetrahydrocannabinol forøges markant. Stoffet er ofte dobbelt eller flere gange så stærkt som almindelig hash.

/ritzau/

Dagens Gossip

Dagens TV