Politiet afspærrer Tagensvej: Vil ikke sig hvorfor

Skrevet af admin

20/05/2015

Mest læste i dag

Fem personer er onsdag aften blevet anholdt, efter at flere personer i to biler stødte sammen ved Mjølnerparken i Københavns nordvestkvarter, hvor der blev affyret skud og en bil bragede ind i et pizzeria.

Der er endnu ikke rejst sigtelse mod nogen af de anholdte, som ifølge vicepolitiinspektør Rasmus Skovsgaard fra Københavns Politi har anden etnisk baggrund end dansk.

Episoden, der endte med skyderiet, involverede to sorte biler, der var i en biljagt fra Tuborgvej og ind ad Tagensvej.

- Ved Bispebjerg Station standser de op. Nogle personer stiger ud af bilerne, og det kommer til tumult, siger vicepolitiinspektør Rasmus Skovsgaard til Ritzau.

På et tidspunkt kører den ene bil fra stedet, og en person fra den anden bil affyrer et skud mod den. Ingen er dog ramt af skuddet.

- Så vidt jeg er orienteret er hverken mennesker eller bilen blevet ramt af skuddet, siger Rasmus Skovsgaard.

Bilen, der blev skudt efter, kører med stor hastighed ind ad Tagensvej, men det går galt, og den kører ind i facaden ved et pizzeria. De fem personer i bilen flygter til fods i retning mod Slangerupgade.

I den efterladte bil finder politiet efterfølgende en økse liggende på forsædet.

- Den anden bil kører ind i Mjølnerparken, hvor vi har fundet og sikret den, siger Rasmus Skovsgaard.

Mjølnerparken er tilholdssted for banden Brothas, men politiet vil sidst på aftenen ikke gisne om, hvorvidt der er tale om et bandeopgør.

- Det bliver vi først klogere på, når vi har foretaget afhøringer af dem alle. Så ved vi også, om der skal rejses sigtelser og eventuelt fremstilles nogen i grundlovsforhør, siger vicepolitiinspektøren.

/ritzau/