Politiet: Alle med kørekort er ramt af hackerangreb

Hackerangrebet på politiets registre involverer flere millioner cpr-numre. Blandt andet er alle danskere med kørekort omfattet af angrebet, oplyser rigspolitichefen.

- Jeg er meget bekymret. Det er meget alvorligt, at det her kan finde sted, siger rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg på et pressemøde om hackerangrebet.

- Nu får vi den ypperste ekspertise til at sikre, det ikke kan ske igen, tilføjer han.

Jens Henrik Højbjerg kalder hackerangreb for et vilkår i det moderne it-samfund, men er rigtig ærgerlig over, at det kunne ske.

Politiet skal nu i samarbejde med Politiets Efterretningstjeneste efterforske enorme datamængder i forbindelse med hackerangrebet.

 

Dagens Gossip

Dagens TV