Politiet anholder mand for voldtægt af sin ekskæreste

Skrevet af admin

27/02/2016

Dagens topnyheder

En 44-årig mand er lørdag eftermiddag blevet fremstillet i et grundlovsforhør, hvorefter han er blevet varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for voldtægt.

Offeret for voldtægten var mandens 35-årige ekskæreste.

Fredag aften var han på besøg i hendes lejlighed på Gudrunsvej i Brabrand ved Aarhus, hvor han ved 18.30-tiden ifølge sigtelsen voldtog sin ekskæreste.

- Vi får anmeldelsen klokken 19, og manden bliver efterfølgende anholdt i lejligheden, fortæller vagtchef Per Bennekov til Ritzau.

/ritzau/