Politiet anholder prøveløsladt dinosaur i berygtet dansk festby

Skrevet af Morten Larsen

13/07/2015

Mest læste i dag

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi måtte i lørdags foretage en noget usædvanlig anholdelse i ferie- og festbyen Marielyst.

Her fik ordensmagten lidt efter klokken seks om aftenen en anmeldelse om, at en 24-årig mand var blevet overfaldet i forbindelse med et festligt gadeoptog.

Den unge mand var blandt andet blev nikket en skalle til det farverige arrangement Beach Walk, hvor udklædte og unge mennesker festede i Marielysts ferieramte gader.

Læs også: Dansk dinosaur-ekspert: Så tæt er forskerne på at vække fortidens konger

Det var forholdsvis let for betjentene at finde frem til voldsmanden - han var beskrevet af vidner som 'en kamuflagegrøn dinosaur'.

Inde i det uddøde fortidsdyr gemte sig en 22-årig mand fra Nykøbing Falster, der blev sigtet for vold.

Det viste sig efterfølgende, at han var prøveløsladt fra en dom for netop vold, og derfor blev han dagen efter fremstillet i grundlovsforhør, hvor han blev varetægtsfængslet frem til 4. august.

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler: