Politiet anholder tre i forbindelse med drab på 17-årig

Skrevet af admin

05/11/2015

Dagens topnyheder

Tre personer er torsdag aften blevet anholdt forskellige steder i Hillerød i forbindelse med drabet på en 17-årig dreng tidligere på dagen.

Det oplyser Nordsjællands Politi til Ritzau.

Teenageren blev først på eftermiddagen stukket ned i en tunnel under Trollesmindealle, tæt på Hillerød Handelsskole.

Politiet fik anmeldelsen klokken 13.16, og drengen blev bragt til behandling på Rigshospitalet, men det lykkedes altså ikke at redde hans liv.

Dagen igennem har politiet været meget tilbageholdende med oplysninger om drabet.

/ritzau/