Politiet beder om hjælp: Efterlysning af røvere med samuraisværd

Det er Københavns Vestegns Politi, der håber borgerne kan hjælpe med oplysninger i denne lidt usædvanlige sag fra Herlev.

Torsdag aften lidt før klokken 21 kom to mænd ind i en dagligvareforretning på Herlev Hovedgade i Herlev.

Det gik hurtogt op for personalet, at der var tale om et røveri, da de to mænd truede med et samuraisværd.

De bad om at få udleveret penge, som de puttede ned i en Fakta-pose.

SE OGSÅ: Berømte sportsfolk bruger deres evner i hverdagen - fantastiske billeder

Røverne flygtede efterfølgende mod Gåseholmvej, og de beskrives som:

A: 175-180 cm høj mand, almindelig af bygning. Han bar en hvid ADIDAS trøje med sorte striber på ærmerne, grønne/grå bukser, hvide strømper og sorte sko samt grå handsker.

B: 175-180 cm høj mand, mørk i huden. Han var iført en grå trøje, mørke bukser, blåt bælte og sorte sko.

Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger i sagen.

Henvendelse i dagtimer på hverdage til politikommissær Michael Liebst Sørensen på telefon 72 58 73 55, Lokalpolitiet, eller døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.

Dagens Gossip

Dagens TV