Politiet beder om hjælp: Hvem truede sig til en pakke tyggegummi med en pistol?

Fyns Politi offentliggør nu billeder af den gerningsmand, der natten til fredag begik væbnet røveri mod en Shell-tank på Svendborgvej i den sydlige del af Odense.

Manden kom ind på tankstationen lidt efter klokken halv et om natten, hvor han truede personalet med en sort pistol, mens han forlangte kontanter.

Der var dog ingen kolde gysser til røveren, da tankstationen er kontantløs, men på vej ud stjal han dog en pakke tyggegummi, hvorefter han stak af.

Læs også: Kvindelig kontrollør ville se billet, men blev sparket i brystet: Hvem er gerningsmanden?

-Vi håber billederne kan hjælpe os til at finde ud af, hvem gerningsmanden er. Selv om han ikke fik det, han kom efter, så er det en meget alvorlig sag at true andre med en pistol, siger politikommissær Carsten Arentoft Andersen fra Fyns Politi.

Fyns Politi beskriver røveren som en mand, dansk af udseende, slank til almindelig af bygning, og med mørkt hår med cirka 4-7 cm. længde.
 
Han var iført sort tætsiddende tøj og sorte læderhandsker, og han bar sorte sko med hvide såler.

Man kan kontakte Fyns Politi på telefon 66141448, hvis man har viden om mandens identitet.

Følg Dagens Efterlysninger for flere lignende artikler:

Dagens Gossip