Politiet bekræfter: Hanne König fundet død i krat

Sydøstjyllands Politi bekræfter nu, at det var den forsvundne 50-årige Hanne König, der lørdag ved 13-tiden blev fundet i noget krat i et skovområde ved Kær Mølle mellem Kolding og Christiansfeld. Politiets undersøgelser har også fastlagt, at der ikke er tale om en forbrydelse.

Bliv ven med Dagens Kolding på Facebook - Altid gratis nyheder

En hundelufter fandt lørdag liget syd for Sjølund. Liget blev mandag obduceret og det ligger nu fast, at det er 50-årige Hanne König.

Hanne Kønig har været savnet siden den 26. september sidste år, hvor hun forlod sit hjem ved Sjølund. Der blev i den forbindelse iværksat en massiv eftersøgning med hunde, helikopter, dykkere og med assistance fra såvel Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen. Desuden deltog flere borgere fra området også i eftersøgningen.

Lig fundet: Kan muligvis være Hanne König

Sydøstjyllands Politi takker desuden alle, der i forløbet har bidraget med støtte, hjælp og oplysninger til sagen.

Efter aftale med pårørende vil politiet rent undtagelsesvis oplyse, at undersøgelserne har fastlagt, at Hanne Kønig begik selvmord.

Dagens Gossip