Politiet brød ind i lejlighed efter papegøje-skrig

Politiet brød døren op til en lejlighed i Brockville i Canada. Forbipasserende hørte nemlig en kvinde skrige fra samtaleanlægget ved opgangen til ejendommen, skriver canoe.com.

Episoden bundede i, at samtaleknappen i en kvindes lejlighed på en eller anden måde var blevet slået til. Da en forbipasserende på gaden hørte skrigene, blev politiet tilkaldt.

Den 30-årige beboer, en kvindelig sygeplejerske, var netop gået i seng efter en 12-timers vagt, da politiet brød ind.

- Jeg farede ud af mit værelse og skreg som en gal, siger hun til canoe.com.

Det viste sig, at det var skrig fra en papegøje, der lød som skrig fra en kvinde.

Dagens Gossip