Politiet: Chauffør skyld i dødsulykke i Tyrkiet

Ulykken skete, da den 68-årige var på vej hjem fra en arrangeret tur til Tauras-bjergene. På en overvågningsvideo fra ulykkesstedet kan man se, at bussen kommer kørende med alt for høj fart ind i et sving - så høj fart at bussen til sidst vælter.

De første meldinger gik på, at den alt for høje fart kunne skyldes en teknisk fejl på bremserne, men ifølge tyrkisk politi var bussen nysynet.

Bremserne satte i stedet ud, fordi buschaufføren på udflugten havde bremset for hårdt og for meget, fortæller Magdalena Öhrn, informationschef hos Ving, der var med til at arrangere udflugten:

»Vi har fået en politirapport fra Tyrkiet. Her fremgår det, at chaufføren brugte bremserne for meget - i stedet for at bremse med motoren. Bremserne overophedede og holdt op med at virke,« siger hun ifølge bt.dk til Aftonbladet.se.

Buschaufføren blev anholdt kort tid efter ulykken og sidder stadig i fængsel. Anklagemyndigheden er i øjeblikket i gang med at forberede et anklageskrift.

Der var 27 passagerer i bussen. Udover den danske kvinde mistede en 14-årige svensk dreng livet i ulykken.

Dagens Gossip