Politiet dropper sag mod Wichmann

Nu dropper politiet sagen mod Kristoffer Wichmann på grund af manglende beviser, skriver tv2.dk

- Jeg er selvfølgelig rigtig glad, fordi jeg har godt vidst, at jeg ikke har gjort noget kriminelt, siger Kristoffer Wichmann til tv2.dk.

Han blev i februar tildelt karantæne og en bøde på 25.000 kr. for at spille flere kuponer, hvor hans egne kampe var med. Siden har DBU's appeludvalg nedsat karantænen med fem uger, da han spillede på sejr til eget hold, så Wichmann må spille kampe igen efter den 30. juni. Kristoffer Wichmann er glad for at blive renset for anklagerne.

- Jeg er allermest glad for, at den her skygge af matchfixing, som DBU har været med til at tegne i en vis grad, den er fuldstændig renset væk nu. Jeg har spillet på min egen kamp, og det beklager jeg. Men at kalde mig en matchfixer, kriminel og alle de ting som har floreret i pressen, det er jeg glad for at blive renset fra, siger han. 

Kristoffer Wichmann er efter eget ønsket stoppet i FC Vestsjælland.

Dagens Gossip