Politiet efterforsker forsøg på manddrab: 64-årig mand stukket med kniv

Søndag eftermiddag omkring klokken 15.30 blev politiet kaldt ud til et knivstikkeri og et muligt masseslagsmål på Vejlevej i Fredericia. Sagen efterforskes nu som et forsøg på manddrab, oplyser Sydøstjyllands Politi.

»De nærmere omstændigheder er fortsat meget uklare, og jeg kan ikke oplyse, præcis hvor mange der er kommet til skade, da de blandt andet selv lader sig transportere til sygehuset i stedet for at ringe efter en ambulance,« sagde vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi sent søndag aften.

Læs også: 64-årig stukket ned under bandeslagsmål

Fredericia Avisen skrev tidligere søndag, at mindst én er kommet til skade, nemlig en 64-årig mand, der søndag blev behandlet for et knivstik i siden.

Der er flere anholdte i sagen, men vagtchefen kunne søndag ikke oplyse, præcis hvor mange det drejede sig om.

»Vi forsøger at redde trådene ud, og intet er sikkert nu og her. Vi ved for eksempel endnu ikke, om de skal fremstilles i grundlovsforhør eller om de eventuelt skal fremstilles i grundlovsforhør bag lukkede døre,« sagde vagtchefen.

Dagens Gossip

Dagens TV