Politiet efterforsker muligt drab i Silkeborg

Skrevet af admin

21/03/2015

Mest læste i dag

En 45-årig lokal mand er lørdag morgen blevet fundet død ved Viborgbroen i det centrale Silkeborg.

I nogle timer efterforskede politiet dødsfaldet som et muligt drab, men lørdag eftermiddag står det klart, at der efter alt at dømme ikke er tale om en forbrydelse.

- Vi udelukker næsten med 100 procents sikkerhed drab. Det er formentlig sygdom kombineret med et ulykkestilfælde, siger vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Anders Olesen til Ritzau.

Det var en borger, der kort før klokken syv lørdag morgen fik øje på den døde mand nær bredden ved Silkeborg Langsø.

Omstændighederne virkede mistænkelige, og derfor blev politiets kriminalteknikere tilkaldt og området afspærret.

Mandag vil en obduktion definitivt slå fast, om politiet endeligt kan lægge sagen fra sig.

/ritzau/