Politiet efterlyser 17-årig fra Korsør: Kom aldrig hjem

Skrevet af admin

10/07/2016

Dagens topnyheder

Tidligt søndag morgen sagde en 17-årig pige farvel til sine to veninder på Korsør Station og fortsatte alene hjem.

Men siden da har ingen set eller kunnet få kontakt til pigen.

Derfor efterlyser Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi nu søndag eftermiddag pigen, oplyser vagtchef ved politiet Stefan Jensen.

- Det er en 17-årig pige, der skiltes med sine to veninder på Korsør station klokken 04.00 i morges, da de kom med toget fra Slagelse.

- Veninderne fortsatte sammen, og den 17-årige, som bor i Korsør, gik alene fra stedet, og så er hun ikke blevet set siden, siger vagtchefen.

/ritzau/