Politiet efterlyser 19-årige Thomas Mikkelsen Stralner

Østjyllands Politi efterlyser nu en 19-årig mand, der ikke er blevet set siden en bytur i Randers natten til lørdag.

Manden hedder Thomas Mikkelsen Stralner, han beskrives som almindelig af bygning, 182 centimeter høj og har kort brunt hår.

Han var iført vinterjakke med hætte, mørk trøje med lynlås og hvidt logo på højre side, der ligner en firkant, blå jeans, sorte Nike-sko, oplyser vagtchef Per Benneskov til Ritzau.

Thomas Mikkelsen Stralner blev sidst set på Café Smagløs i Randers' centrum.

Hvis man har set manden eller har andre oplysninger i sagen, kan Østjyllands Politi kontaktes på telefon 87311448.

/ritzau/

Dagens Gossip