Politiet efterlyser 50-årig kvinde i Randers

 

Østjyllands Politi efterlyser 50-årige Loni Kirsten Nielsen. Hun forlod i aftes klokken 20 Regionshospitalet, Skovlyvej, i Randers, hvor hun er indlagt. Et vidne har angiveligt set hende ved 21.45-tiden i området omkring Bækkestien i Randers.

 

Den efterlyste Loni Kirsten Nielsen er medicinsk behandlingskrævende, og hun kan have søgt til området omkring Ebeltoft, oplyser Østjyllands Politi til dagens.dk.

 

Loni Kirsten Nielsen beskrives som almindelig til kraftig af bygning, lysblondt pagehår, 160 centimeter høj og hun bærer briller. Hun var iført en lyseblå jakke, sorte bukser og bar en skuldertaske. Hun er i øvrigt dårligt gående og gangbesværet.

 

Oplysninger til Østjyllands Politi 1-1-4.

Dagens Gossip