Politiet efterlyser 53-årige Lis Edith Hansen

Syd- & Sønderjyllands Politi efterlyser 53-årige Lis Edith Hansen.

- Hun har været forsvundet i et døgns tid og vi frygter, at hun er kommet ud for en ulykke, fortæller vagtchef, Michael Skaarup til Dagens.dk.

Kvinden er forsvundet fra sit hjem i Glejbjerg ved Holsted.

Lis Edith Hansen beskrives som 167 centimeter høj, slank af bygning og med skulderlangt, mørkt, krøllet hår. Hun var iført en lys sommerkjole og hun havde bare fødder.

Syd- & Sønderjyllands Politi hører gerne fra personer, der har oplysninger om den 53-årige kvinde. Politiet kan kontaktes på 1-1-4.

Dagens Gossip

Dagens TV