Politiet efterlyser børnelokker: Tilbyder slik, sodavand og ture i Tivoli

Seks gange på to uger har Københavns Vestegns Politi fået anmeldelser om en mand, der har forsøgt at lokke børn i alderen otte til 12 år med sig.

Det skriver Lokalavisen

Manden har tilbudt børnene slik, sodavand eller en tur i Tivoli for at få dem til at gå med ham. Alle børn har dog afvist mandens tilbud.

Men politiet advarer nu alligevel forældre om manden.

Han beskrives som dansk af udseende, 60 år eller ældre, 170-180 centimeter høj og almindelig til kraftig af bygning. Han har gråt eller lyst fuldskæg og briller.

Manden kan være iført en beige eller sort jakke eller frakke, være iført mørke bukser, sorte handsker og udtrådte snøresko. Ifølge børnene virkede han usoigneret.

Har man oplysninger om manden, kan politiet kontaktes døgnet rundt på telefonnummer 4386 1448.

Dagens Gossip