Politiet efterlyser dement mand: Gik fra sit plejehjem i aftes

Omkring klokken 23 i aftes forlod den demente Frank Ole Andersen sit plejehjem på Kragsbjergvej 89 i Odense M.

Han har svært ved at orientere sig om tid og sted og kan sandsynligvis ikke finde hjem igen, oplyser politiet, der nu efterlyser ham.

Frank Ole Andersen er 51 år, 195 centimeter høj, spinkel af bygning og iført en tynd beige jakke eller frakke og blå bukser. Højden kan snyde, fordi han altid går meget foroverbøjet.

Han er flere gange tidligere gået fra plejehjemmet og søger tilsyneladende ikke nogen bestemte steder hen. De seneste to gange er han fundet på Jagtvej og i Godthåbsgade.

Hundepatruljer har ledt efter ham i nat.

Har man set Frank Ole Andersen, kan Fyns Politi kontaktes på telefonnummer 114.

Dagens Gossip