Politiet efterlyser denne mand for at påkøre sin eks og frihedsberøve en mand

Skrevet af Kirstine Petersen

17/04/2016

Dagens topnyheder

I formiddags påkørte en 29-årig mand tilsyneladende sin ekskæreste og holdt en mand fanget mod hans vilje i Aarhus. 

Ekskæresten endte med at måtte på skadestuen, ligesom den frihedsberøvede 29-årige mand efterfølgende også henvendte sig på skadestuen her til aften. Han er nu udskrevet efter endt behandling.

Siden overgrebene har politiet ledt efter manden, som de nu vælger at efterlyse med navn og billede:

- Østjyllands Politi efterlyser en 29-årig mand, Liban Mohammed, der i formiddag først påkørte en kvindelig eks-kæreste i Aarhus Midtby. Bagefter kørte han til en adresse i Aarhus, hvorfra han frihedsberøvede en 29-årig mand, skriver Østjyllands Politi således.

De efterforsker dermed fortsat sagen, og ved du noget om hændelsen eller hvor gerningsmandens opholder sig, så kontakt Østjyllands Politi på telefonnummer 114.

Følg Dagens Efterlysninger for flere lignende artikler: