Politiet efterlyser gerningsmænd til voldtægt af mand i Ørstedsparken

Københavns Politi efterlyser nu gerningsmændene til en voldtægt i morges af en 22-årig mand i Ørstedsparken i København.

Omkring klokken 04.20, blev en 22-årig dansk mand tvunget til analt samleje i H.C. Ørstedsparken, der er beliggende i den indre by i København.

Manden var kort før kl. 04.20 gået ned i parken, hvor han tilfældigt mødte to mænd. Den 22-årige flirtede med den ene af de to mænd, og de aftalte et seksuelt forhold.

Men pludselig blev de to mænd voldelige. De tvang forurettede ned på jorden og holdt ham i et halsgreb, mens de afklædte ham hans tøj.

Derefter blev forurettede voldtaget analt af den ene gerningsmand, oplyser Københavns Politi.

Politiet efterlyser i den forbindelse de to gerningsmænd, der beskrives som:

  • A: Mand, ca. 190 cm høj, bredskuldret, kort, mørkt, hår, iført mørkt tøj, talte engelsk
  • B: Mand, ca. 25 år, 165-170 cm høj, slank, anden etnisk oprindelse end dansk, iført mørk trøje og bukser samt sort vest. Talte dansk. Manden havde en tatovering på højre underarm: ”Mohammed eller Muhammed”.

Politiet beder personer, der kan have oplysninger til sagen, om at ringe til Københavns Politi på telefonnumer 114.

Dagens Gossip

Dagens TV