Politiet efterlyser gerningsmand til overfald på 11-årig

Skrevet af Jesper Larsen

02/06/2015

Dagens topnyheder

Tirsdag den 19 maj blev en kun 11-årig pige udsat for et overfald, da hun var på vej hjem fra skole. 

Episoden udspillede sig omkring kl. 15 ved Nobisvej 13-15 i Birkerød, og Nordsjællands Politi efterlyser nu den formodede gerningsmand, der beskrives som værende:

Mand på 25-30 år, ca. 175-180 cm høj,

spinkel/smal af bygning, men veltrænet.

Lys i huden, men let solbrændt, og han havde markerede kindben og en tynd næseryg.

Han talte dansk uden accent og dialekt.

Iført en sort halsedisse i tyndt stof uden skrift/mærke eller lignende, som var trukket helt op over ansigtet og uden huller til øjnene. Han havde mørkeblå hættetrøje på med lommer på maven, og hætten var trukket op over hovedet.

Han bar lyse jeans med vidde i benene, og jeansene virkede for store.

Han havde hvide højskaftede adidas sko på med sorte striber. Han havde desuden en tatovering på venstre hånd mellem tommelfingeren og pegefingeren, som forestillende omridset af en stjerne. Tatoveringen var umiddelbart sort og af ældre dato.

Har du set denne mand, eller har du andre oplsyninger i sagen bedes du kontakte politiassistent Camilla Lund på e-mail cel003@politi.dk eller ringe 1-1-4.