Politiet efterlyser høj mand til røveri mod Rema 1000 i Aalborg

Politiet i Nordjylland beder nu om hjælp til at finde denne mand, der begik røveri mod Rema 1000 i det østlige Aalborg.

Røveriet fandt sted i fredags, den 10. august, hvor manden truede personalet med en pistol.

Han fik udleveret et større kontant beløb, inden han flygtede fra stedet igen.

Manden er meget høj, måske op til to meter, og han er kraftig af bygning.

Pistolen lignede en Luger, der er et tysk mærke af ældre dato.

Vidner har fortalt, at røveren talte med dansk men med en udenlandsk accent.

Har du oplysninger i sagen kan du kontakte Nordjyllands Politi på nummer 114.

Dagens Gossip