Politiet efterlyser hundelufter, der måske har set et skænderi i Ringsted

Lokalpolitiet i Ringsted søger vidner til en episode tirsdag den 25. september ved 18.35-tiden på en parkeringsplads ud for Nørregade 140 i Ringsted.

Under et skænderi mellem en 37-årig mand fra Ringsted og en 28-årig kvinde fra Mørkøv ved hendes personbil begyndte kvinden at køre fra stedet. Herved faldt manden ned på jorden og kom til skade med den ene hånd. Han blev senere i en tilkaldt ambulance bragt til skadestuen til behandling.

Politiet har afhørt parterne i sagen og nogle få vidner for at få klarlagt hændelsesforløbet.

Politiet ønsker at komme i kontakt med en kvindelig hundelufter, som muligvis har overværet episoden og efterfølgende hjulpet den tilskadekomne mand. Politiet vil også gerne i kontakt med eventuelt øvrige vidner til episoden på parkeringspladsen.

Den kvindelige hundelufter og øvrige vidner kan kontakte Midt- & Vestsjællands Politi på 4635 1448.

Dagens Gossip