Politiet efterlyser to mænd i gaderøveri

Skrevet af Elo Christoffersen

09/08/2013

Dagens topnyheder

En 21-årig mand blev offer for røveriet, da han ved 2.30-tiden gik alene ad Strucksalle i Tønder.

På en sti, som løber langs banelegemet fra Tønder station til Strucksalle, kom to mænd gående, og ved jernbaneoverskæringen blev den 21-årige passet af dem.

De slog ham, så han faldt. Den ene mand tømte offerets pung for penge og begge gerningsmænd løb fra stedet.

De to gerningsmænd beskrives som:

A.  Mand

·  18-20 år

·  Cirka 180 centmeter høj, almindelig af bygning

·  Kort sort hår

·  Mellemøstlig af udseende.

·  Iført sort jakke og sorte bukser

B.  Mand

·  18-20 år

·  Cirka 175 centimeter høj, almindelig af bygning

·  Kort sort hår

·  Iført sort/mørkt tøj

Oplysninger i sagen kan gives til lokalpolitiet i Tønder på 1-1-4.