Politiet efterlyser stadig 16-årige Julie Behrens Christensen

Skrevet af Elo Christoffersen

06/10/2013

Mest læste i dag

Østjyllands Politi efterlyser fortsat 16-årige Julie Behrens Christensen, som forlod sin bopæl på en institution i Aarhus 30 august i år.

Læs også: Har du set 16-årige Julie?

Julie Behrens Christensen har de sidste tre år boet på ungdomsinstitutionen Skansen, efter hun blev tvangsfjernet. Ifølge faderen, Peter Christensen, er opholdet på Skansen årsagen til, at hun er stukket af.

Den 16-årige pige var på besøg hos sin mor, da hun fik lov at tage til Aarhus Festuge.

Forældrene ringede til hende, da de ikke ville have, at hun festede hele natten. Men da hun tog telefonen, smækkede hun efter kort tid på. Hun har ikke andet tøj med sig, end det tøj hun havde på til Festugen.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder

Julie Behrens Christensen har langt mørkt hår, hun beskrives som værende almindelig af bygning og 170 centimeter høj.

Henvendelser i sagen kan ske til Østjyllands Politi på 1-1-4.